Dansk børneskilærer og afhentningHvis du virkelig vil udvikle dit skiløb, tilbyder den franske skiskole, ESF, undervisning i alle former for skiløb. Fra slalom og snowboard til trickski og telemark. Kursuslængden varierer efter dine ønsker og behov. Du kan vælge mellem enetimer eller kurser på hold. Kontakt os for detaljeret information eller læs mere om niveauerne her >> For at børnene får en god start, er skiskole en rigtig god ide. Og når man har ferie, skal det selvfølgelig være sjovt at gå i skole! Derfor laver vi hver uge “danske” hold på de fleste niveauer. Skilærerne er franske, og en SKI TOTAL guide står for oversættelse og hyggeligt selskab. Så hvis “François” ikke lige forstår, at huen kradser, eller man ikke kan få sine medbragte chokoladekiks op af lommen med skihandsker på, så er hjælpen lige ved hånden. For de helt små børn (fra 18 mdr. til 3 år) findes en skibørnehave. Ønsker I at børnene bliver afhentet om morgenen af en af vores søde SKI TOTAL guider, så aftaler vi det når i ankommer til Valmorel. På skiskolens børnehold, fra tre-stjernet og opefter, foregår undervisningen på engelsk, men mange af de lokale skilærere har efterhånden lært sig en del danske fraser. Undervisningen sker normalt i formiddagstimerne fra søndag til fredag og varer ca. 2,5 time. I nogle uger vil vi også tilbyde danske SKI TOTAL guider på disse niveauer Husk at skiskole skal bookes senest 14 dage før afrejse - Book her >>
|