GuiderSKI TOTAL søger guider og kokke Vi har mange guider på destinationen – faktisk flere end nogen anden arrangør. Det betyder, at vi altid kan give dig en lidt bedre service. På ankomstdagen står vi klar med dit liftkort, nøglen til din lejlighed og sørger i det hele taget for, at du får en god start på ferien. Desuden holder vi informationsmøde, og i ugens løb arrangerer vi pisterundvisning, hjælper med skiskole, afholder picnic og andre spændende arrangementer, som du kan krydre din skiferie med. Og selvfølgelig deltager vi også aktivt i udveksling af røverhistorier til vores daglige afterski. Vores guider kender de lokale forhold, og det kan ofte spare dig for megen spildtid, så du i stedet kan bruge tiden på det, du er kommet for – nemlig at løbe på ski, slappe af og holde ferie. Skulle du komme galt af sted, hjælper vi på alle måder, og vi arbejder tæt sammen med redningstjenester, læger, hospitaler, sygesikringen og forsikringsselskaber. Når du rejser med SKI TOTAL er ejerne altid til stede på destinationen. Det betyder for dig som gæst, at vi hurtigt kan tage stilling til spørgsmål og afhjælpe eventuelle problemer. I ugens løb kan du altid henvende dig til os eller vores guider, som alle er voksne kompetente mennesker. Så spørg os endelig, så vi kan hjælpe dig til en bedre og sjovere skiferie. Ring og tag en snak med os på tlf: 70 27 01 74 eller send os en email her >> ![]() |